gov-civil-vilareal.ptDe bedste, værste og underligste tilpasninger af Phantom of the Opera
>I begyndelsen af 1900'erne arbejdede den parisiske journalist Gaston Leroux for forskellige franske publikationer. Han var hofreporter og teaterkritiker, men han rejste også meget for at dække større begivenheder som den russiske revolution i 1905. En historie involverede at skrive om det majestætiske Palais Garnier, der huser Paris Opera. I 1896 brød en modvægt til husets ikoniske lysekrone løs, faldt gennem salen i loftet og dræbte en concierge. Der havde længe været sladder om, at operahuset var hjemsøgt, og Leroux besluttede at bruge denne præmis som grundlaget for den store gotiske detektivroman, han altid havde ønsket at skrive. I løbet af fire måneder mellem september 1909 og januar 1910, The Phantom of the Opera blev serienummereret i den franske dagblad Gallisk og var populær nok til at berettige en engelsk oversættelse.
Resten, siger de, er historie.
The Phantom of the Opera er en nysgerrig lille bog. Det er en gyserkriminalitet gotisk romantik moralhistorie, der er placeret som en sand historie og delvist eksisterer for at ophøje skønheden i sine egne omgivelser. Med hensyn til æraens gyserromaner er det ikke ligefrem en ubestridt klassiker eller et litterært vidunder, men det lyner pænt og har en dræbende præmis. En mystisk figur forfølger Paris Operahus og afslører sig selv som et arret geni med en besat interesse for en ung sopran. Det er ikke svært at se, hvorfor denne bog ville inspirere den store overflod af tilpasninger og genindbildninger, der er fulgt i dens skyggefulde fodspor.
Tilpasningerne er næsten for mange til at tælle og dække en lang række medier, fra film og fjernsyn til teater, musik, romaner, videospil og endda flipperspillere. I modsætning til f.eks. Dracula , Phantom of the Opera er også stærkere defineret af en håndfuld specifikke tilpasninger. Du kan spørge ti mennesker, hvad de synes om Dracula og chancerne er, at de alle kunne navngive forskellige tilpasninger, det være sig det Coppola film , Nosferatu , Hammer Horror eller Universal -klassikeren.
Med fantom , ni gange ud af 10, vil deres første referencepunkt være Andrew Lloyd Webbers musical. Det i sig selv er et fascinerende fænomen, der er værd at udforske, og vi kommer til det. Hvordan bliver det, der i bund og grund er en kræmmer-kriminalroman af tvivlsom litterær kvalitet, ikke kun en skræklegende, men også et redskab til en yderst specifik slags romantisk antihelt? Det er dog også værd at se på nogle af de andre tilpasninger af Leroux 'roman. Som med alle store ejendomme i det offentlige domæne er der store tilpasninger, frygtelige og de slags, der får dig til at spekulere på, hvad fanden der foregik under produktionsprocessen. Dette stykke vil ikke være altomfattende, simpelthen fordi det er uoverskueligt, men det vil fokusere på de mest bemærkelsesværdige tilpasninger samt nogle skjulte perler, du måske har savnet og lysekronen vrag, som du bare ikke kan ignorere.
